TUC.DK / Uddannelser / Øvrige kurser / Påhæng bus

Påhængsvogn til bus (D/E)

For at få kørekort til påhængsvogn til bus skal du:

  • Være fyldt 23 år
  • Være i besiddelse af et kørekort til kategori D (Bus)
  • Opfylde de samme helbredskrav som til bus.

Kørekort til påhængsvogn til bus, giver dig også ret til at føre vogntog, bestående af bus tilkoblet stor påhængsvogn. (kategori D/E)

Derudover skal du gennemgå et undervisningsforløb indeholdende:

  • 10 teorilektioner
  • 6 kørelektioner
  • Køreprøve

Teoriundervisningen omhandler såvel færdselslære som teknisk gennemgang af påhængsvognens opbygning, samt faremomenter ved begge dele. Derudover skal du vide en del om vogntogskombinationer og dokumenter som vedrører disse.
Ved slutningen af undervisningsforløbet, evalueres der ved hjælp af teoriprøver med billeder og tilhørende spørgsmål, tilsvarende den teoriprøve du skal op til hos bilinspektionen.

Den praktiske undervisning omfatter, i fornødent omfang, repetition af kategori D, da denne kategori jo er grundlæggende vil du have en vis kørselserfaring og undervisning i kørsel på landevej, efterfulgt af kørsel i by, på motorvej og motortrafikvej vil derfor være baseret på de specielle forhold, som har betydning for kørsel med vogntog.

Teoriprøven er en afkrydsningsprøve, bestående af 15 billeder med tilhørende 50-60 spørgsmål, som skal besvares med "ja eller nej". Mindst 12 billeder skal være besvaret rigtigt.

Praktisk prøve består af en mundtlig overhøring i kontrol og sikkerhedseftersyn af vogntoget, samt en praktisk køreprøve, hvor den prøvesagkyndige "overtager" kørelærerens plads og herfra bedømmer dine færdigheder i at føre vogntoget sikkert gennem trafikken.
Prøven gennemføres i skolevognen som du har øvet dig i og kender og har en varighed af mellem 45-60 min.

TUC.DK / Uddannelser / Øvrige kurser / Påhæng bus

Kontaktinfo

TUC A/S | Industrivej 7, 2605 Brøndby | 43 425 425 | tuc@tuc.dk